Unified Health System (SUS)

Hvad er Unified Health System (SUS):

SUS er et akronym, der står for Sistema Único de Saúde, det brasilianske folkesundhedssystem.

SUS blev oprettet af Forbundsforfatningen af 1988 og reguleret ved lov 8.080 / 90. Denne lov definerer SUS som:

Sæt af aktioner og sundhedsydelser fra føderale, statslige og kommunale offentlige organer og institutioner, direkte og indirekte Administration og fonde, der opretholdes af den offentlige magt.

I henhold til artikel 200 i forbundsforfatningen har Unified Health System følgende hovedfunktioner:

kontrol og inspektion af procedurer, produkter og stoffer i forbindelse med sundhed
at gennemføre handlinger af hygiejneovervågning, bekæmpelse af epidemier og arbejdstagernes sundhedspleje
deltagelse i produktion af lægemidler, udstyr og andre sundhedsrelaterede produkter
Organisering af uddannelse af menneskelige ressourcer på sundhedsområdet, såsom læger, sygeplejersker og andre fagfolk;
deltagelse i udarbejdelse af politikker og gennemførelsesplaner for grundlæggende sanitære foranstaltninger
ved hjælp af videnskabelige og teknologiske fremskridt inden for sundhed
foretage inspektion og inspektion af fødevare- og ernæringsmæssig kontrol
kontrol og inspektion af produktion, transport, opbevaring og anvendelse af psykoaktive, toksiske og radioaktive stoffer
samarbejde om beskyttelse af miljøet og arbejdsmiljøet.

Principer og retningslinjer for SUS

Unified Health System styres af nogle principper og retningslinjer, der er: universalitet, integralitet, egenkapital, regionalisering og hierarki, decentralisering og enkelt kommando og populær deltagelse.

Her er hvad hver enkelt betyder:

universalisering

Universalisering betyder, at adgang til en god kvalitet til folkesundhedstjeneste er en ret, der skal sikres for alle mennesker. Desuden betyder universalisering, at det er en forpligtelse for staten gennem sine regeringer at garantere og yde lægebehandling.

fuldstændige

Integritet har to aspekter. Den første er behovet for, at patienten ses som en helhed og modtager pleje, der tager hensyn til flere aspekter. Dette sker gennem integration af behandlinger og pleje med forskellige sundhedspersonale. Det omfatter også forebyggelse og behandling af sygdomme.

Det andet aspekt af integralitet er relateret til det fælles arbejde i flere sektorer til opførelse af offentlige politikker, der forbedrer borgernes sundhed og levevilkår.

egenkapital

Egenkapitalen sigter mod at mindske uligheden blandt de tjente. For at gøre dette er det nødvendigt, at tjenesterne er mere personlige og at patienter bliver taget hånd om efter deres specifikke behov.

Egenkapitalen bestemmer også, at der ikke er nogen forskelsbehandling af nogen art i ydelserne.

Regionalisering og hierarkisering

Regionalisering er organisationen af de tjenester, der er en del af SUS, for at få systemet til at fungere optimalt. Hierarkiet er organiseringen af de ressourcer og tjenester, der tilbydes af SUS, alt efter behovene i hvert tilfælde.

Decentralisering og enkelt kommando

Dette princip er også forbundet med systemets organisation og funktion. Decentralisering betyder, at alle områder af regeringen (føderale, statslige og kommunale) har sit ansvar i udbuddet af sundhedsydelser. Hver af disse regeringer har selvstyre til at træffe beslutninger, forudsat at principperne i systemet overholdes.

Populær deltagelse

Retningslinjerne for populær deltagelse giver mulighed for dannelse af råd og møder med deltagelse af borgerne, så de kan afgive deres meninger og forslag om de fungerende og mulige forbedringer i SUS.

Struktur af SUS

SUS tjener hele landet. Derfor er det dannet af flere organer på alle områder (føderale, statslige og kommunale), der har forskellige funktioner, og som sikrer, at systemet fungerer.

Se hvad de er:

Sundhedsministeriet: er ansvarlig for organisationen og tilsynet med SUS i hele landet;
State Department of Health (SES): tager sig af statslige offentlige politikker og opretholder forholdet mellem byer og staten;
Kommunal sundhedssekretariat (SMS): tager sig af sundhedshandlinger, der er relateret til byen;
Sundhedsråd: Strategier og styrer udviklingen i folkesundhedspolitikken;
Tripartite Interagency Commission (CIB): tager sig af operationelle problemer og forholdet mellem forbundsregering, statslige og kommunale regeringer;
Bipartite Interagency Commission (CIB): ansvarlig for operationelle problemer mellem statslige og kommunale regeringer;
Sundhedsministeren (Conass): tager sig af sundhedsspørgsmål i staterne og det føderale distrikt
National Council of Municipal Health Secretariats (Conasems): tager sig af kommunernes sundhedsproblemer;
Råd for kommunale sundhedssekretariater (Cosems): repræsenterer kommuner for at løse sundhedsspørgsmål med statslige regeringer;

HumanizaSUS

HumanizaSUS er den nationale humaniseringspolitik (PNH) for Unified Health System. Det har til formål at forbedre SUS 'funktion.

Formålet med politikken er at gennemføre SUS-principperne, som bør indgå i alle sundhedsprogrammer og -politikker.

HumanizaSUS principper er:

Modtagelse: har til hensigt at være mere opmærksom og omhyggelig med forholdet mellem brugerne og medlemmerne af de teams, der udgør SUS, er søgen efter et bedre forhold i deltagelsen;
Deltagelsesstyring: foreslår, at ledelsen af systemet udføres i fællesskab mellem leder og flere arbejdshold, idet der tages hensyn til forskellige faktorer og ideer i de trufne beslutninger;
Atmosfære: samler begrebet miljø og personlig erfaring for at skabe plejeområder, der er mere indbydende, private og respekterer individets individualitet;
Forstørret og delt klinik: sigter mod at observere patienten generelt under hensyntagen til deres sociale og kulturelle aspekter. Pleje skal heller ikke begrænses til kun en medicinsk specialitet, en global patientpleje skal udføres;
Valorisering af arbejde og medarbejdere: oprettelse af programmer, der forbedrer arbejdstagernes og arbejdspladsernes sundhedsforhold gennem debatter og lytte til fagfolkens behov
Forsvar for SUS-brugeres rettigheder: har til formål at gøre SUS-brugere opmærksomme på, hvilke sundhedsmæssige rettigheder der er garanteret ved lov, så du kan samle dem, når du har brug for dem.

SUS-kort

SUS-kortet er det dokument, der sikrer, at patientens adgang til SUS er nemmere. Hertil kommer, at kortet holder data relateret til den givne plejes dato og sted, hvilken pleje der blev administreret, og hvilken udbyder udførte plejen.

SUS-kortet letter kommunikationen mellem forskellige sundhedsområder og giver vigtige data til oprettelse og praksis af folkesundhedspolitikker. Kortet gør det nemt at bestille aftaler, checkups og giver patienterne mulighed for at modtage gratis medicin.

SUS kortet leveres gratis og kan fås ved præsentation af RG, CPF, fødsels- eller ægteskab certifikat. Brugerregistrering og kortansøgning kan ske på hospitaler, helbredssteder, klinikker eller andre steder, der er fastlagt af kommunens sundhedsafdeling.

Se også betydningen af sundhed.