humanisering

Hvad er humanisering:

Humanisering er virkningen eller virkningen af humanisering, at gøre mennesket eller mere menneske, gøre velgørende, gøre elskværdig .

Humanisering er en proces, der kan forekomme på flere områder, såsom Sundhedsvidenskab, Anvendt Samfundsvidenskab, Exact Sciences, etc. Når det sker, skaber humanisering bedre og mere humane betingelser for arbejderne i et firma eller brugere af en tjeneste eller et system.

Humaniseringsprocessen indebærer menneskets udvikling, da han forsøger at forbedre sine færdigheder gennem interaktion med sit miljø. For at opfylde denne opgave bruger enkeltpersoner ressourcer og instrumenter som en form for bistand. Kommunikation er et af de værktøjer af stor betydning i humanisering.

Humanisering i sundhed

Humanisering i sundhed indebærer en ændring i forvaltningen af ​​sundhedssystemerne og deres tjenester. Denne ændring ændrer den måde, sundhedspersonale og arbejdstagere interagerer med hinanden. Humanisering på sundhedsområdet har som et af hovedformålene til at yde en bedre service til støttemodtagerne og bedre arbejdsvilkår.

Humaniserende sundhed betyder også, at individernes mentale vil gennemgå positive forandringer og skabe nye, mere dygtige fagfolk, der forbedrer sundhedssystemet.

Humanisering og SUS

Humanisering er et så vigtigt emne inden for det sundhedsområde, HumanizaSUS blev lanceret i 2003, hvilket repræsenterer den nationale humaniseringspolitik (PNH), som har til formål at forbedre det fælles sundhedssystem.

For at nå et højere niveau på sundhedsområdet har HumanizaSUS til hensigt at forny sig på sundhedsområdet. Ifølge Sundhedsministeriet er de vigtigste nyskabelser:

• Værdiansættelse af de forskellige emner, der er involveret i sundhedsproduktion: brugere, arbejdere og ledere

• Fremme af disse fags og kollektivernes selvstændighed og karakteristik

• Øget grad af medansvar i sundhed og fagproduktion

• Etablering af solidaritetsobligationer og kollektiv deltagelse i ledelsesprocessen

• Kortlægning og interaktion med sociale, kollektive og subjektive sundhedskrav;

• Forsvaret af en SUS, der anerkender mangfoldigheden af ​​det brasilianske folk og alle, giver samme opmærksomhed mod sundhed uden forskel på alder, etnicitet, oprindelse, køn og seksuel orientering;

• Ændring af pleje- og ledelsesmodeller i deres uadskillelighed, med fokus på borgernes behov, sundhedsproduktion og selve sundhedsprocessen, værdiansættelse af arbejdstagere og sociale forhold på arbejdspladsen;

• Forslag om et kollektivt arbejde, så SUS er mere indbydende, mere fleksibel og mere resolusiv;

• Forpligtelse til at kvalificere miljøet, forbedre arbejds- og servicevilkårene

• Forpligtelse til artikulering af træningsprocesser med sundhedsydelser og praksis

• Kæmp for et mere humant SUS, fordi det er bygget med deltagelse af alle og forpligtet til kvaliteten af ​​sine tjenester og med integreret sundhed for alle og alle.