IBS
Hvad er IOF:
IOF er akronym for skat på finansielle transaktioner, opkrævet af personer og juridiske enheder, der udfører kredit-, udvekslings-, forsikrings- eller værdipapirtransaktioner
IOF er fastsat i artikel 153, V i forbundsforfatningen:
Artikel 153. Det påhviler Unionen at indføre skatter på:
[...]
V - kredit-, udvekslings- og forsikringsoperationer eller værdipapirer eller værdipapirer
Skattenomenklaturen stammer fra den rent økonomiske karakter af de operationer, der er beskrevet i afsnit V i artikel 153 i forbundsforfatningen. Derfor vil enhver adfærd, der falder ind under disse aktiviteter, være underlagt indsamling af IOF.
Egenskaber af IOF
Skatten på finansielle transaktioner er:
Federal : fordi det er indført af Unionen, uanset hvilken føderative enhed opkræver afgiften.
Privat : fordi forbundsforfatningen ikke tillader Unionen at uddelegere sin institution.
Ekstrafisk : I modsætning til skatteafgifter (hvis eneste formål er kollektionen for offentlige kasser) har IOF et ekstra finansielt formål med markedsregulering med fokus på omsætning og produktion.
Ubundet : fordi den genererende begivenhed (situation der skaber skatteforpligtelsen) er uafhængig af enhver statsaktivitet. Hvad der genererer forpligtelsen til at betale IOF er altid en skatteyder aktivitet.
Uafhængig indsamling : Staten kan frit bruge det beløb, der er indsamlet med IOF, i de udgifter, der er fastsat i budgettet.
Indirekte : Din økonomiske byrde (forpligtelse til at betale) kan overføres til en anden person.
Real : tager ikke hensyn til skatteydernes personlige egenskaber. Det handler om ting, ikke mennesker.
Hvad er den skattepligtige begivenhed af IOF?
Ifølge artikel 113, stk. 1, i den nationale skattelovgivning er den begivenhed, der genererer forpligtelsen til at betale en afgift, en lovmæssig situation, som er nødvendig og tilstrækkelig til at forekomme. Det er vigtigt at være opmærksom på hvert begreb, der er fastsat ved lov, fordi de fleste skatteregler diskuterer forekomsten eller ikke af den skattepligtige begivenhed.
I tilfælde af IOF er de genererende kendsgerninger beskrevet i detaljer i artikel 63 i den nationale skattelovgivning, der bestemmer:
Artikel 63. Den føderale afgift på kredit-, valuta- og forsikringsvirksomhed og på transaktioner i forbindelse med værdipapirer har følgende frembringende kendsgerning:
I - i forbindelse med kreditoperationer, deres fuldbyrdelse ved total eller delvis levering af det beløb eller den værdi, der udgør forpligtelsens formål eller gør det tilgængeligt for den interesserede part
II - i forbindelse med udenlandsk valuta transaktioner deres udførelse ved levering af national eller udenlandsk valuta eller af et dokument, der repræsenterer det, eller at de stilles til rådighed for den berørte part i et beløb svarende til den udenlandske eller nationale valuta, der leveres eller stilles til rådighed af sidstnævnte
III - for så vidt angår forsikringsvirksomhed, deres udførelse ved udstedelse af politikken eller tilsvarende dokument eller modtagelse af præmien i form af gældende lovgivning
IV - i forbindelse med værdipapirtransaktioner, udstedelse, overførsel, betaling eller indløsning heraf i henhold til gældende lov.
I tilfælde af tilbagetrækning fra en opsparingskonto har Bundesverwaltungsgericht allerede fastslået, at den ikke kan sammenlignes med kreditoperationen, og der er derfor ikke nogen IOF-skat. Forståelsen er planlagt i resuméet 664.
Hvad er IOF beregningsgrundlaget?
Beregningsgrundlaget er det beløb, på hvilket sats (procent eller fast beløb, der definerer det beløb, der skal betales) pålægges. Mens beregningsgrundlaget er fastsat i loven, er satserne variable.
IOF beregningsgrundlaget forklares i artikel 64 i den nationale skattelov:
Art. 64. Beregningsgrundlaget for skatten er:
I - for kreditoperationer, forpligtelsens størrelse, der omfatter hovedstol og renter
II - for valutatransaktioner, det respektive beløb i national valuta, modtaget, leveret eller stillet til rådighed
III - For forsikringsoperationer, præmiebeløbet
IV - Til operationer relateret til værdipapirer :
a) i udstedelsen, den nominelle værdi plus eventuelle goodwill
b) i overførslen, prisen eller den nominelle værdi eller værdien af børsnoteringen, som fastsat ved lov
c) ved betaling eller indløsning, prisen.
Hvad er reguleringsfunktionen i IOF?
Fordi det er en ekstra skattemæssig afgift, spiller IOF en større rolle end simpel indkomstopsamling. Gennem den regulerer regeringen markedet, kontrollerer udbud og efterspørgsel efter kredit i landet.
Reguleringen af markedet gennem IOF sker med stigningen og nedsættelsen af satserne gennem afdelinger i Executive Branch. Denne stigning består af en undtagelse fra lovlighedsprincippet, hvorefter eksistensen af en lov, der pålægger eller øger en afgift, er obligatorisk.
IOF følger heller ikke principperne om anterioritet og halvfemserne. Den første vedrører forbuddet mod opkrævning af skatter i det samme regnskabsår, hvor det blev oprettet eller forøget (artikel 150, III, litra b) i forbundsforfatningen). Den anden er forbuddet mod at indsamle skatter inden for 90 dage efter dets oprettelse eller ændring (artikel 195, § 6 i forbundsforfatningen).
Princippet om anterioritet og det nittende århundrede udgør et større princip kaldet princippet om ikke-overraskelse. Ifølge ham forsøgte lovgiveren at beskytte skatteyderne mod uventede afgifter, samtidig med at man sikrede en rimelig tid til at forberede sig på at betale hyldest.
IOF's lovgivningsmæssige funktion overlapper principperne om lovlighed og ikke-overraskelse, da regeringen for at kunne kontrollere markedet bedre skal være fuldstændig fri til at ændre skattesatserne.
