Menneskerettigheder

Hvad er menneskerettighederne:

Menneskerettigheder er alle rettigheder knyttet til garantien for et værdigt liv for alle mennesker. Menneskerettigheder er rettigheder, der garanteres til personen for den simple kendsgerning at være menneske.

Således er menneskerettighederne alle grundlæggende rettigheder og friheder, der anses for grundlæggende for værdighed. De bør garanteres til alle borgere, fra enhver del af verden og uden nogen form for forskelsbehandling, såsom farve, religion, nationalitet, køn, seksuel orientering og politik.

Menneskerettigheder er sæt af universelle garantier og værdier, der sigter mod at sikre værdighed, som kan defineres med et minimum af betingelser for et værdigt liv.

Ifølge FN er menneskerettighederne garantier for beskyttelse af mennesker mod handlinger eller manglende handling fra regeringer, der kan true menneskeværdigheden.

Grundlæggende menneskerettigheder er retten til liv, ytringsfrihed og religion, ret til sundhed, uddannelse og arbejde.

Oprettelse af menneskerettigheder

Begrebet menneskerettigheder har ændret sig gennem historien, men der er nogle begivenheder, der har været meget vigtige i udviklingen af ​​disse rettigheder.

Den første historiske fortegnelse over menneskerettigheder er omkring 500 år før Kristus, da Cyrus, Persiens Konge, erklærede slavernes frihed og andre rettigheder for menneskelig lighed. Disse rettigheder blev optaget i et spil kaldet Cyrus Cylinder.

Oprettelsen af ​​Virginia-erklæringen om rettigheder i USA (1776) og erklæringen om menneskerettighederne og borgeren (1789) i Frankrig er også vigtige begivenheder i beskyttelsen af ​​menneskerettighederne.

Oprettelsen af ​​FN i 1945 er også en del af historien om udviklingen af ​​menneskerettighederne. Det er vigtigt, fordi en af ​​FN's målsætninger er at arbejde for at garantere alle befolkningers værdighed og at reducere globale uligheder.

Kort tid efter godkendte FN i 1948 oprettelsen af ​​verdenserklæringen om menneskerettigheder. Og i 1966 blev der oprettet to dokumenter: Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

I dag er der flere organisationer og bevægelser, der sigter mod at forsvare menneskerettigheder, såsom:

  • Amnesty International,
  • Fred og Retfærdighed i Latinamerika,
  • FN's højkommissær for menneskerettigheder,
  • Human Rights Watch,
  • Kontoret for demokratiske institutioner og menneskerettigheder i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

Universelerklæring om menneskerettigheder

I 1948 oprettede FN (FN) verdenserklæringen om menneskerettigheder (UDHR). Dette dokument er et af de vigtigste på grundlag af menneskerettigheder og indeholder de grundlæggende principper for at garantere disse rettigheder.

UDHR er vigtig på verdensplan, fordi det betragtes som det dokument, der markerer begyndelsen af ​​verdensbevidsthed og bekymring for beskyttelse af menneskerettighederne. FN's Generalforsamling anser erklæringen som en ideel model for alle folkeslag at opnå respekt for disse menneskerettigheder og friheder.

UDHR fastslår, at alle mennesker er født fri og at de er lige i værdighed og rettigheder. Desuden har FN's erklæring også til formål at undgå krige mellem lande, fremme verdensfred og styrke beskyttelsen af ​​humanitære rettigheder.

Karakteristik af menneskerettighederne

Kend de vigtigste kendetegn ved menneskerettighederne:

  • dens vigtigste funktion er at garantere alle menneskers værdighed,
  • er universelle: de er gyldige for alle mennesker, uden nogen form for forskelsbehandling eller differentiering,
  • er indbyrdes forbundne: alle menneskerettigheder skal anvendes lige, manglende en ret kan påvirke andre,
  • er utilgængelige: det betyder, at en person ikke kan opgive sine rettigheder,
  • er ubeskrivelige: det betyder, at menneskerettighederne ikke har nogen deadline og ikke mister deres gyldighed.

Menneskerettighedslove

Menneskerettigheder behandles i forskellige internationale love, konventioner, aftaler og traktater. Ud over at der findes love om emnet, er det hver enkelt medlemsstats pligt at have sine egne love, som sikrer, at menneskerettigheder respekteres og iværksættes.

Kend nogle love, der beskæftiger sig med menneskerettighederne:

  • Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (1948)
  • Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966)
  • Internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966).

Forbundsforfatningen fra 1988 definerer i artikel 5, hvilke borgernes grundlæggende rettigheder og garantier. Se nogle:

  • ligestilling mellem rettigheder og pligter mellem kvinder og mænd,
  • forbud mod tortur og umenneskelig behandling
  • tankefrihed, tro og religion,
  • forbud mod censur,
  • beskyttelse af personlige oplysninger, privatliv, ære og billede,
  • telefon og korrespondance fortrolighed
  • valgfrihed for erhverv,
  • fri bevægelighed inden for landet,
  • ejendomsret og arv,
  • garanteret adgang til domstolene
  • racisme, tortur og narkotikahandel er ulovlige forbrydelser,
  • forbud mod dødsstraf
  • Ingen brasiliansk kan udleveres.

Selvom der er flere love, der omhandler menneskerettigheder, er det vigtigt at vide, at de ikke er begrænset til, hvad der er fastsat i loven. Andre rettigheder kan inddrages som menneskerettigheder over tid og efter behov, sociale forandringer og samfundets måde at leve på.

Se også de 10 principper for børns rettigheder.

Menneskerettigheder, statsborgerskab og demokrati

Unionsborgerskab er udøvelsen af ​​de civile, politiske og sociale rettigheder og pligter, der er fastsat i forfatningen. At udøve statsborgerskab er at være opmærksom på deres rettigheder og deres forpligtelser til at kunne bekæmpe og opkræve for dem at blive gennemført og garanteret af staten.

For fuldt ud at udøve statsborgerskab skal medlemmerne af et samfund nyde menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, både individuelt og kollektivt.

At have fuld statsborgerskab og lighed blandt borgerne er en del af begrebet demokrati, som sikrer lige deltagelse af alle i samfundet.

Dermed er ligestilling, bevarelse af menneskerettigheder, værdighed og statsborgerskab afgørende for at sikre demokrati i enhver nation.

Lær mere om betydningen af ​​statsborgerskab og sociale rettigheder og se også verdenserklæringen om menneskerettigheder og måder at udøve statsborgerskab på.