keynesianisme

Hvad er keynesianisme:

Keynesianismen er en økonomisk teori, der er imod liberalisme, da den forsvarer statens indgreb i kontrollen med den nationale økonomi for at gøre landet til fuld beskæftigelse.

Denne politisk-økonomiske doktrin blev skabt af den engelske økonom John Maynard Keynes (1883-1946) som et alternativ til den liberalistiske model, der nåede sit højdepunkt i slutningen af ​​det andet årti af det tyvende århundrede, da den berømte krise i 1929 fandt sted.

USA anvendte under Roosevelt's formandskab den keynesiske model i et forsøg på at redde landet fra den store krise på 29. Denne økonomiske doktrin var grundlaget for den berømte New Deal- plan for at få USA ud af den "store depression".

Keynes-teorien blev officielt præsenteret af Keynes i General Theory of Employment, Interest and Money, udgivet i 1936. I øvrigt blev denne bog grundlaget for og reference til de nye studier på økonomi og administration.

Mange tror, ​​at Keynes forsvarede nationaliseringen af ​​økonomien, som de socialistiske lande fulgte på grundlag af marxistisk teori, men han var en forsvarer af den kapitalistiske model. Imidlertid troede denne økonom også, at staten burde have ansvaret for at kontrollere visse faktorer, som f.eks. At sikre arbejdstagerne sociale ydelser, så de har en mindste levestandard.

Af denne grund er keynesianismen også blevet kendt som "velfærdsstaten".

Se også: Betydningen af ​​kapitalismen.

Karakteristik af keynesianisme

Nogle af de vigtigste funktioner, der definerer keynesianisme er:

  • Udvikling af politiske handlinger for økonomisk protektionisme;
  • Statsintervention inden for økonomien, hvor private virksomheder ikke kan eller ikke ønsker at handle;
  • Modstand mod liberalisme og neoliberalisme;
  • Sociale fordele for befolkningen (mindsteløn, arbejdsløshedsforsikring, sygesikring mv);
  • Nedsættelse af rentesatser;
  • Garanti for fuld beskæftigelse
  • Balance mellem produktion og efterspørgsel.

Keynesianisme og neoliberalisme

Keynesianismen er det modsatte af neoliberalisme. Sidstnævnte forsvarer ligesom den klassiske liberalisme statens lave deltagelse i økonomien, mens den førstnævnte giver mulighed for statslig indgriben i forhold, som private virksomheder forsømmer.

Ifølge ideerne fra Adam Smith, forløber for liberalisme, indeholdt kapitalismen sig selv mekanismer, der fungerede som samfundsøkonomiske selvregulerende myndigheder. På den måde skal staten for de liberale kun garantere privat ejendom.

Med krisen fra 29 viste kapitalismens såkaldte "usynlige hånd" sig ineffektivt som det eneste alternativ til at holde økonomien i balance.

Det var af denne usikkerhed, at keynesianismen havde plads, idet det hedder, at staten burde blande sig i samfundet og økonomien for at sikre, at alle borgere har et liv med mindst mulig værdighed.

Lær mere om neoliberalisme.