Figurativt sprog
Hvad er figurativt sprog:
Figurativt sprog består af et værktøj eller en form for kommunikation, der bruger sprogfigurer til at udtrykke en ikke-bogstavelig følelse af en given udtryk.
Figurativt sprog bruges til at give tale mere udtryksevne, for at udvide betydningen af et ord. Desuden tjener det også at skabe forskellige betydninger, eller når den, der ringer op, ikke finder et passende udtryk for det, han ønsker at kommunikere.
Fortolkningen af figurativt sprog kan afhænge af hver enkelt persons sammenhæng, fordi dette er en slags ukonventionelt sprog, der ikke er baseret på de sædvanlige kommunikationsnormer.
b) I det andet eksempel vises ordet med en anden betydning, der er modtagelig for forskellige fortolkninger, afhængigt af den sammenhæng, hvori den anvendes. I dette tilfælde hersker den connotative sans - eller konnotation af det sproglige tegn.
I tilknytning til semantik er figurativt sprog sammensat af sprogfigurer, der tjener som elementer i strukturering af sprog. Det er modsat af bogstaveligt sprog, som bruger ord i deres sande betydning.
Når figurativt sprog anvendes, afhænger fortolkningen af lytteren eller læseren. Der er flere tests, hvor evnen til at tolke er evalueret, og personen skal identificere de sproglige tal, der anvendes i erklæringen.
Talens tal kan være talefigurer, bygningsfigurer, tankefigurer og lydfigurer .
Eksempler på figurativt sprog
"Han drukner i sine bekymringer. " Denne sætning skal fortolkes i sin figurative forstand, fordi det ikke er fysisk muligt for en person at drukne med bekymring. I dette tilfælde betyder udtrykket, at individets bekymringer er begrænsende og såre.
" Da Francisco kom der, stod han over porten ." Denne sætning kan fortolkes på to måder: i bogstavelig forstand eller i figurativ forstand. Den bogstavelige forstand indikerer, at Francisco ankom til det bestemte sted og bogstaveligt talt slog sit ansigt ved porten. Den figurative betydning indebærer ikke et fysisk chok, men indikerer, at når Francisco ankom der, blev porten lukket og han kunne ikke komme ind.
Betegnelse og konnotation
Betegnelse og konnotation tjener til at udtrykke den tiltænkte betydning af samtalepartneren. Således henviser betegnelsen til den bogstavelige forstand, mens konnotationen, der i vid udstrækning anvendes i poetisk sprog, refererer til den figurative forstand og til skabelsen af nye betydninger.
