diktatur
Hvad er et diktatur:
Diktatur er et statsligt regime, hvor alle statens beføjelser er koncentreret i en person, en gruppe eller en fest . Diktatoren erkender ikke modstand mod sine handlinger og ideer, og har meget af beslutningskraften. Det er et antidemokratisk regime, hvor befolkningen ikke deltager.
I demokratiske regimer er magt fordelt mellem lovgivende, eksekutiv og retsvæsen. I diktaturet er der ingen sådan opdeling, alle magter er kun i ét tilfælde. Diktaturet har også flere aspekter af regeringens totalitære regimer, det vil sige, når staten er i hænderne på kun en person. Diktaturet er generelt implanteret gennem et coup d'état.
Hvordan opstod diktaturet?
De tidligste tegn på diktatur opstod i antikken, da Rom var i krise, blev det kaldt en diktator for at overtage magten og bringe regeringen tilbage til normalhed. Periode i kontoret kunne ikke være længere end seks måneder. I løbet af det romerske imperium blev der også sket tyrannier, da kongen undertrykte sine emner og brugte vold for at få det, han ønskede.
Det militære diktatur er en form for regering, hvor magten styres af militæret. Denne type regime var meget almindelig i Amerika, især i Brasilien, hvor den varede mere end 20 år (fra 1964 til 1985).
I figurativ forstand tjener ordet diktatur til at beskrive en situation, hvor man udøver absolut autoritet. Eks: Jeg voksede op under et diktatur, min far ville ikke lade mig gøre noget.
Se også, hvad var den militære diktatur og ved hvad en militær intervention er.
Proletariatets diktatur
Ifølge filosoferne Karl Marx og Friederich Engels, skabere af marxismen, er proletariatets diktatur et overgangsstadium for en regering i et land, hvor en socialistisk revolution har fundet sted.
Proletariatets diktatur havde til formål at undertrykke staten og afslutte forskellen mellem sociale klasser, med den borgerlige klasses undertrykkelse over arbejderklassen og med borgerskabets dominans over produktionsmidlerne.
Denne fase ville forudse skabelsen af et kommunistisk samfund, der tjener til at ødelægge det magtsystem, der er skabt af bourgeoisiet, som kun søgte at tjene penge. Denne type diktatur bør udøves af proletariatet, som ville træffe foranstaltninger for at udelukke de sociale klasser, der udnytter de andre.
Forskelle mellem demokratier og diktaturer
De vigtigste forskelle mellem demokrati og diktatur er:
Modelvalg : I et demokrati er valg direkte, det vil sige folket selv stemmer. I et diktatur er valg ofte indirekte, hvor herskerne vælges gennem et valgskole.
Statstype : I et demokrati er naturligvis statsstaten demokratisk, mens staten i et diktatur er autoritært og totalitært.
Magtfordeling : I et demokrati er der magtfordeling. Lovgivende, udøvende og retsvæsen opererer uafhængigt af hinanden. I diktatur er magter koncentreret i en persons eller en gruppes hånd.
Rettighedsbeskyttelse : En demokratisk stat beskytter og sikrer rettigheder, ud over at konstant lovgive nye. I et diktatur respekteres ofte rettigheder.
Populære manifestationer: Populære manifestationer er fælles i et demokrati med henblik på ytringsfrihed. En diktatorisk regering bruger ofte censur til at forhindre populære demonstrationer, nyheder eller enhver form for propaganda mod dets idealer.
Lær mere om totalitarisme og marxisme.
